Søg støtte fra Idrætspuljen - ophører
Idrætspuljen eksisterer ikke fra 1. januar 2025 og frem. Du kan derfor ikke søge puljen til projekter og aktiviteter, der afvikles i 2025. I stedet vil der komme en Fællesskabspulje.
Rammer for denne er stadig ved at blive udarbejdet. Hold øje med portalen for mere information om den nye pulje.
Idrætspuljen for 2024 er fordelt.
Hvem kan søge?
Puljen kan søges af både lokale og udefrakommende foreninger, institutioner, organisationer, virksomheder, grupper, og enkeltpersoner.
Hvad kan jeg søge til?
- Nye, lokale eller regionale idrætsaktiviteter eller arrangementer, der skaber unikke oplevelser.
- Idrætsarrangementer der vil kunne smitte positivt af på Hillerøds lokale idrætsliv og som styrker og understøtter lokale samarbejdsmuligheder.
I vurderingen af ansøgningen vægtes:
- Nye aktiviteter og arrangementer
- Er arrangementet nyt eller søges der til nye tiltag eller videreudvikling af et idrætsarrangement?
- Økonomisk bæredygtighed.
- Er der medfinansiering og er der en plan for økonomien fremadrettet såfremt arrangementet tænkes gentaget?
- Miljømæssig bæredygtighed
- Er det miljømæssige aspekt tænkt ind i afviklingen af arrangementet, så der skabes de bedst mulige betingelser for mennesker og miljø?
- Helhedsblik på begivenhederne i Hillerød
- Konflikter afholdelsestidspunkt for det planlagte arrangement med øvrige større kultur- og idrætsbegivenheder i Hillerød? Eller spiller arrangementerne godt sammen?
- Relation til de idrætspolitiske visioner
- Understøtter arrangementet en eller flere af de politiske visioner om at skabe inkluderende fællesskaber og tværgående samarbejde, herunder involvering af kommunens foreninger, kommunale institutioner samt engagement af og gode rammer for frivillige?
- Branding, PR og målgruppe
- Formidler arrangementet Hillerøds kvaliteter? Opnår arrangementet lokal eller national mediedækning? Kommer arrangementet mere end én målgruppe til gode? Hvor mange deltagere forventes der?
Det er ikke nødvendigt at opfylde alle kriterierne.
Hvornår kan jeg søge?
Puljen kan søges løbende.
Ansøgninger op til 15.000 kr. behandler vi administrativt, og du får svar inden for en måned.
Ansøgninger over 15.000 kr. behandler Idræt og Sundhedsudvalget på et efterfølgende udvalgsmøde.
Fælles for begge er, at ansøger ikke er garanteret det fulde beløb.
Regnskab og evaluering
Senest 2 måneder efter det støttede projekt/arrangement er afsluttet, skal der udarbejdes et regnskab og kort evaluering af projektet, der uploades på foreningsportalen.
Regnskabet skal underskrives af den økonomisk ansvarlige. Tilskudsmidler, som foreningen ikke har brugt til formålet, skal tilbagebetales til kommunen.
Kun udbetaling til NemKonto
Der udbetales kun til Nemkonto. Det vil sige, at CVR/CPR skal være tilknyttet en Nemkonto, for at der kan udbetales tilskud.
Budget
Brug dette Excelark til upload af budget.